2._Overordnet_om_de_tre_historier

J A N N E   H E J G A A R D

Senest opdateret

4. september 2019

2. OVERORDNET OM DE TRE HISTORIER

(Myre-Jack, Store Emil, Vilde Vanja)


Historiernes indhold

Jack og den mystiske bog handler om at blive mobbet og om at klare mobning på en ikke-voldelig måde. Jack er en stilfærdig og fysisk lille dreng, som er lidt nørdet: Han er meget optaget af myrer. Han har en far af 'anden etnisk afstamning', hvilket ikke har nogen indflydelse på historiens handling.


Jacks mor har på sønnens vegne en ikke-voldelig agenda, som han ikke ved, hvad han skal stille op med. 'Kan man altid være venlig?' Måske, men Jack tror ikke på, at det kan hjælpe ham til at blive fri for at blive mobbet.


Først da han får sin mystiske bog og kan spejle sin ninja-viden i den, viser den vej sig, som han kan bruge til at slippe væk fra mobningen og den fysiske vold: Han holder op med at påtage sig rollen som offer. Enhver relation mellem to mennesker skabes af begge de involverede, og hvis den ene ændrer position, er den anden nødt til også at gøre det. Det er netop, hvad Jack erfarer.


Emil og uhyret handler om, hvad der kan gemme sig bag en mobbers overflade. Emils mor har psykiske problemer, hans far er pludselig væk af en grund, som Emil ikke kender, og Emil klarer sig dårligt i skolen og må gå 3. klasse om. I historien møder vi en dreng, som håndterer de hårde odds og sin ensomhed ved at blive vred - og vende sin vrede udad. Det går rigtig dårligt for ham, indtil han får hjælp, dels af sin moster, dels af de to venskaber, han nu bliver i stand til at indgå i med Vanja og Jack.


Vanja og de tre ønsker handler om en viljestærk og fagligt dygtig pige, som ikke vil lade ydre konventioner definere sig. Hun er sikker på, at hun kan få hjælp af en fe, når det brænder på, og det sætter hende i etiske dilemmaer, for er det så kun sig selv, hun skal bruge sine ønsker på? Vanja bliver mobbet for sin ander­ledeshed, men hun er ligeglad. Hendes historie handler også om at have status i gruppen: Som pige, som fagligt dygtig, som hurtigløber mv.


Hovedpersonerne præsenteres fra flere sider

De tre historier er skrevet, så de tilsammen giver en dybere forståelse af hovedpersonerne. I Jack og den mystiske bog møder vi en tilbageholdende dreng, som er hjælpeløs over for den mobning, han bliver udsat for, og som ikke får hjælp fra de voksne - hverken forældrene eller lærerne. Han må klare sig selv, og det gør han. I de følgende to bøger fungerer Jack som en slags katalysator, som netop ved sin måde at være på hjælper to ensomme klassekammerater til at slippe af med ensomheden. 


I den første af historierne møder vi Emil som en grov mobber - sådan en, som meget let får negative prædi­kater af både børn og voksne: 'Han er dum, voldelig, en ballademager, osv.' I Emil og uhyret møder vi helt andre facetter af Emil. Her præsenteres hans baggrund, hans sorg over tabet af far, hans tapperhed i forhold til sin mor og hans ensomhed, og det uddyber det billede, vi har fået af ham, set gennem Jacks øjne. Emil opfører sig som en grov mobber, men ved at se bag hans facade får vi noget at vide, som ikke und­skylder, men i et vist omfang forklarer hans opførsel - og hans intense vrede mod Jack, som har en far, der følger ham i skole. For Emil er det en påmindelse om hans eget savn og smerte, og han oplever det som noget, Jack påfører ham.


Emils historie giver mulighed for en samtale i klassen om, hvad der mon ligger bag mobning. Eller sagt anderledes: Mulighed for at forstå mobning som udtryk for noget andet, noget dybere og bagvedliggende. Og det er ved at beskæftige sig med dette andet, at mobning reelt kan bringes til ophør.


Set ud fra et ikke-voldeligt perspektiv kan Emils destruktive måde at handle på forstås som udtryk for hans reelle afmagt. Han aner ikke, hvordan han kan handle, så hans smertefulde ensomhed, angst og oplevelse af 'at være dum' forsvinder. Han må turde se en grim virkelighed i øjnene, før han kan ændre handlemåde (Emil, side 22) (- jf. eventyrernes 'kende troldens navn, så mister den sin magt'), og så skal der støtte til fra en moster, en Jack og senere en Vanja, før forandringen kan ske.


Vanja bliver i begge de to første historier drillet med at være vild - en drengepige, som slår, som (hjerteløst?) kan aflive en rotte, og som slet ikke bryder sig om at være pige på nogen udefra defineret måde. Vanja er også eksempel på en pige, som insisterer på sin ret til at være præcis så dygtig til det hele, som hun nu engang er.


I Vanja og de tre ønsker kommer vi ind under hendes overflade og lærer også hende at kende på en mere facetteret måde. Hun bliver upopulær, da hun opgiver sine forsøg på at være pige på den måde, som er den accepterede i klassen. (Vanja, side 13) Hun får ikke lov til at være med til at spille bold med drengene i skolegården, fordi hun er en pige med det prædikat, at 'hun tror, hun er en dreng'. Hendes køn betyder mere for de andre end hendes færdigheder. (Vanja, side 18) Hun bliver ked af det, men det får hende til at trække sig, snarere end til at tilpasse sin måde at være på.


Modstanden kulminerer, da hun i fuld offentlighed afliver rotten. Nu bliver hun kaldt ond og morder, og det får hende til at overskride den grænse, som det er, at bruge fysisk vold - mod den traditionelt pigede pige, Emma. Men det er også en følge af hendes insisteren på sin egen måde at være sig på, at hun får en god ven, Jack. (Vanja, side 18-22)


Hverdagsmagi og psykologisk indsigt

I historierne optræder det, jeg kalder hverdagsmagi. Selv om der i hver bog optræder noget mystisk, ikke-realistisk, er de ikke historier om et magisk univers, men om den konkrete, daglige virkelighed, som menne­sker til alle tider har befolket med magiske væsner og overnaturlige fænomener. Usynlige venner, spøgelser og monstre af enhver art hører hjemme i denne kategori, og i min - og histo­riernes - forståelse er de måder at gestalte smertefulde følelser på, så de bliver mere håndtérbare. Ensom­hed, utryghed, angst, sorg, længsel.


De ikke-realistiske elementer i de tre historier kan bruges som oplæg til samtaler, både om magi i sig selv - sandsynligvis et varmt emne - og om hvordan noget, man forestiller sig, kan få betydning netop i kraft af ens forestilling.

 

Det er oplagt at trække linjer til elevernes egne erfaringer og give dem mulighed for at reflektere, og her kan de tre hovedpersoner fungere som en slags avatarer - eller handskedukker: Der tales tilsyneladende om Jack, Emil eller Vanja, men reelt taler eleverne om sig selv. Følelsesmæssigt svære emner kan på den måde blive lettere at tale om.


Bor der et uhyre hjemme hos Emil - eller hvad er uhyret i virkeligheden for en størrelse? Hvad fortæller eksistensen af et uhyre i Emils forestillingsverden om, hvordan han har det? Om hans forståelse af mors skræmmende angst og ked-af-det-hed og fars uforklarlige forsvinden? Det er fx nok ikke tilfældigt, at Emils bedste våben mod uhyret - ordene bumba bamba - har reference til en oplevelse, han har delt med far: Harry Potter-filmene.


Jf. også side 22 i hans historie, hvor han gør sig selv til et uhyre - hvor han altså tillader sig at mærke sin ensomhed. Det flytter noget i ham. Det er ikke bare de andre, som ikke er ordentlige mod ham, nej, han er måske selv et uhyre, og 'ingen vil være venner med et uhyre'.


Da han kort efter overfalder Jack som et sidste udslag af sin hidtidige måde at håndtere ensomhed og usikkerhed på, og her oplever noget overraskende, åbnes muligheden for ændringer. Det er her, han så at sige rammer bunden: Han kan ikke længere bruge vold til at klare sig, og derhjemme er mor nu også væk. Han har nået bunden, og herfra er der kun én vej videre: op.


Sådanne overvejelser vil højst sandsynligt være for abstrakte for børn på omkring ni år, men underviseren kan styre samtalen ud fra denne viden.


Tilsvarende: Hvad fortæller Jacks mystiske bog og Vanjas fe med de tre opfyldelige ønsker om, hvordan de to børn har det, og hvad de har behov for?


Samlet vil læsning af alle tre historier folde tre forskellige børns personligheder ud, så de ikke kun fremstår som 'helte' eller 'skurke', men som sammensatte personer. Alt det kan tages op i klassen og fx bruges som udgangspunkt for en samtale, der inddrager elevernes egne oplevelser og måske hjælper dem til en begyn­dende psykologisk indsigt.


Historierne kan således i høj grad bruges med sigte på fagformålet for faget dansk, som netop har fokus på begreber som identitet, indlevelsesevne, etik og forståelse. De kan også bruges med danskfagets kompeten­cemål for øje, hvad afsnit 3 handler om.


Klik her videre til:

Afsnit 1

Afsnit 3

Afsnit 4

Afsnit 5