4.d_Tematiske_nedlag_i_historierne ETIK

J A N N E   H E J G A A R D

Senest opdateret

22. september 2019

TEMA: ETIK

(Myre-Jack, Store Emil, Vilde Vanja)


Sidetallene i det følgende henviser til hvor i hver af de tre historier, temaet berøres. Spørgsmålene er tænkt som inspiration for læreren, som via spørgsmålene kan sætte gang i elevernes egne overvejelser.


Stjæle

  • Er det somme tider i orden at stjæle noget? Hvornår?
  • Er det somme tider i orden at anklage nogen for at stjæle noget? Hvornår?

Jack side 6 (Jack kigger rundt. Han er stadig alene på biblioteket. Godt. Ind under trøjen med bogen.)

Jack side 11 (En dag påstod Emil, at Jack havde stjålet hans Batman.)


Lyve

  • Undersøg, hvorfor Emil, hans mor og Vanja lyver. Hvad får de ud af det?
  • Er det somme tider i orden at lyve? Hvornår?
  • Hvilke forskellige slags løgne findes der?

Jack side 11 ('Du lyver!' råber Emil.) ('Vanja lyver også,' siger Emil. 'Hun var der slet ikke.')

Jack side 12 ('Jeg løj om Batman,' ler Vanja. 'Jeg så slet ikke, at han lagde den i din taske. Men jeg var sikker på, at det var ham selv, som gjorde det.')

Emil side 7 (Nogle gange bliver Emil hjemme hos mor. 'Det er lørdag,' lyver han bare, hvis hun spørger, om ikke han skal i skole i dag.)

Emil side 7 ('Far er rejst til de varme lande,' siger mor. 'Han er taget ud at sejle hele vejen rundt om Jorden.')

Emil side 30 ('Hvad er der sket med din næse?' spørger en pige. 'Jeg faldt,' siger Emil. Jack står ikke ret langt væk. Han kan let høre, at Emil lyver i stedet for at sladre.)


  • Er det at lyve, hvis man lader være med at fortælle om noget forbudt, man har gjort?

Emil side 10 (Emil må ikke sige til mor, hvis de får to hotdogs, eller hvis far køber to øl. Han kan godt lide, at far og han gør noget sammen, som mor ikke må vide.)


Slå ihjel

  • Er det somme tider i orden at slå ihjel? Hvornår?

Vanja side 20 (Vanja går hen og finder en stor sten. Så tager hun sigte og banker stenen ned i rottens hoved. Den er død på stedet. 'Nu lider den ikke mere,' siger hun.)


Smuglytte

  • Er det i orden at lytte til nogen, som ikke ved, at man gør det? Hvornår?

Vanja side 34, 36 (Emma og Julie står på den anden side af døren og hvisker. Vanja sidder helt stille, indtil de er gået.)

Emil side 20, 21 (Moster sidder på mors seng. De taler sammen. Somme tider lytter Emil ved døren.)


Gøre noget forbudt

  • Er det i orden at snyde sig til at gøre noget, man ikke må? Hvornår?

Vanja side 41 (Hun sagde godnat til mor og far, og sneg sig ud ad døren. Hun ville aldrig få lov til at gå ud så sent.)


Kun tage hensyn til sig selv

  • Er det i orden at gøre noget, som man gerne vil, selv om det går ud over andre? Hvornår?

Emil side 14, 15 (En dag låner de en bold af en fra første klasse, og kaster den mellem sig. Den lille tuder og vil have sin bold. Han prøver at få fat i den, når de kaster. 'Du får den lige om lidt,' siger Magnus. 'Vi låner den bare.')


Klik tilbage til temaoversigten her