Genvej_gladere_boern_anmeldelser

Senest opdateret

19. november 2017

GENVEJ TIL GLADERE BØRN - 22 TIPS TIL FORÆLDRE

Pretty Ink 2011

Lektørudtalelse af Maria Björnsdóttir

Emne:

børn; opdragelse; børneopdragelse; forældrerollen

Med afsæt i dagligdagen giver forfatteren gode råd til forældre med børn i alderen 1-10 år om, hvordan de kan lære at opfatte deres barn og dets handlinger på en ny og konstruktiv måde.

Samlet konklusion:

En nem og overskuelig bog om forskellige problemstillinger og løsningsforslag til børneopdragelsen og forældrerollen

Anvendelse/ målgruppe/ niveau:

en bog med tips til børneopdragelsen og gode råd i forbindelse med problemløsning. For forældre og andre der har med børn at gøre.

Beskrivelse:

Bogen Genvej til gladere børn : 22 tips til forældre har som udgangspunkt, at ingen forældre er eller kan være perfekte. At børnelivet i dag, er så forskelligt fra da forældrene selv var børn, at man ofte må famle sig frem i blinde. Og det er i orden! Det er ingen skam ikke at kunne det hele og måske tage fejl og vælge ny strategi. Det er derimod en skam ikke at prøve og ikke at være engageret. Med 22 forskellige tips i lige så mange forskellige kapitler, kommer man i denne bog lidt rundt om det hele: kræsenhed, grænser, skæld-ud, selvtillid, pligter, evner, nærhed, mobning og meget mere. Da bogen kun er på lige godt 150 sider, er emnerne selvsagt derefter. Bagerst i bogen findes en litteratur- og links-samling til videre læsning. Forfatteren Janne Hejgaard er uddannet lærer og arbejder blandt andet som brevkasseredaktør på et website og holder foredrag. Hun har udgivet en del andre bøger for og om børn.

Sammenligning:

Bogen lægger sig i en slipstrøm af bøger om børneopdragelse, fx Guide til forældre af Richard Templar, eller Kan selv! Vil selv! af Malin Alfvén og Kristina Hofsten, men hvor nogle af Jesper Juuls bøger nok er de mest kendte.

PERFEKTE FORÆLDRE FINDES IKKE

Anmeldelse og interview i Århus Stiftstidende 16. september 2011

af Kirstine Lefevre Sckerl

Forfatter Janne Hejgaard gør op med illusionen om den fejlfri far og mor og giver i stedet 22 nærværende råd i ny bog.

 

Når Amalie nægter at sove eller Lucas ikke vil spise rugbrødsmadder, så er der noget andet på spil end et par uopdragne unger.

Børn er nemlig ikke uartige med vilje, de ved bare ikke, hvordan de ellers skal bære sig ad, for at skaffe sig det, de har brug for, mener Janne Hejgaard, forfatter til bogen »Genvej til gladere børn - 22 tips til forældre«, som udkommer i næste uge.

»Prøv at se på jeres børn med en anden synsvinkel, end I altid har gjort. Det er min hovedpointe,« siger hun og fortsætter:

»Prøv at lade være med at se dem som nogen, I dybest set er meget mistroiske over for, og som I tror vælger at være uartige og trodsige. Prøv at læg den forståelse væk, for den fører ikke noget sted hen. Prøv i stedet at se jeres børn som nogen, der efter bedste evne prøver at skaffe det, de har brug for.«

Bogen er skrevet som en øjenåbner for forældre.

Ved at se børnenes handlinger på en anden måde bliver hverdagen mere harmonisk for alle parter.

»Det handler om et forståelsesskift. Hvis først man har fået det gjort klart, så vil det styre din forståelse. Det svære er at finde ud af, hvad det er barnet prøver at skaffe sig,« forklarer Janne Hejgaard, der har en baggrund som lærer.

Men hvad er så en god forælder?

»Det er en der gør sig umage. Mere kan man ikke forlange,« siger Janne Hejgaard og uddyber:

»Der er så frygtelig meget dårlig samvittighed. Forældre som er bange for ikke at være perfekte. Men det kan ikke lade sig gøre, det er en syg forestilling. Vi begår fejl, det gør alle mennesker. Det handler ikke om at være perfekt, men om at blive 'en god nok forælder'« slår Janne Hejgaard fast.

Bøger om børneopdragelse fylder flere hyldemeter hos boghandlerene, og det er der god grund til, mener Janne Hejgaard.

»Samfundet udvikler sig så hurtigt. En stor del af de erfaringer, man selv har gjort sig som barn, kan man ikke tage med sig videre. Den overlevering af opdragelsesmønstre som fungerede før i tiden, er begrænset i dag, fordi alting går så stærkt. Hvad mener vi om børn og mobiltelefoner eller internettet? Det er problematikker, som har så få år på bagen. Vi har ingen redskaber at ty til. Det er en krævende opgave at være forældre i dag,« siger Janne Hejgaard.

Det prøver bogen at råde bod på. Den er stillet op på en nem og overskuelig måde. Gennem 22 punkter får forældre en let tilgængelig guide til, hvordan de tackler hverdagen med børn i forskellige aldre.

»Der er flere som skriver glimrende bøger inden for det felt, men mange forældre kommer ikke igennem en lang bog om børneopdragelse. Derfor ville jeg lave en bog, som var overkommelig. Det er en bog, som jeg forestiller mig at også travle forældre vil kunne gribe og slå op i,« forklarer Janne Hejgaard.

Hun er ikke ude i noget moralsk ærinde, bogen er skrevet, fordi det er et felt, der ligger hende meget på sinde.

»Jeg er optaget af, at forældrene skal blive mere effektive i forhold til at skabe nogle vilkår for sig selv og deres børn som alle kan trives med,« siger Janne Hejgaard.

UARTIGE BØRN FINDES IKKE

Anmeldelse og interview i VORES BØRN JUNIOR 15. november 2011

af Anna Rossman Thejsen

Alle børn har perioder, hvor de kaster maden på gulvet, råber ‘neeej’ til alt og nægter at børste tænder.

Få gode råd til, hvordan du takler det (uden at råbe igen) og lærer dit barn at handle på andre måder.

 

Der findes ikke uartige børn. Punktum. Heller ikke trodsige, provokerende eller slemme unger. Med andre ord: Hvis din femårige råber ‘neeej’ ind i hovedet på dig, eller din treårige kaster med maden, gør han det hverken, fordi han er fræk eller uopdragen.

– Når vores børn ikke gør, som vi vil, har mange en tendens til at tænke ‘min unge er uartig’. Men uartige børn findes ikke! Han gør det, fordi han ikke aner, hvordan han ellers skal handle for at skaffe sig noget, han har brug for. Derfor griber han til den første og bedste nødløsning, uanset hvor meget ballade det giver, siger den læreruddannede forfatter Janne Hejgaard, som står bag en lang række bøger til og om børn.

I langt de fleste tilfælde er det ballade og skældud, barnet får ud af det. Men her er Janne Hejgaards påstand så, at det er mor og far, der er galt på den – ikke barnet.

– Det, der går galt, er, at vi fokuserer på handlingen og ikke på barnets behov, siger hun.

I sin nyeste bog, Genvej til gladere børn, forsøger Janne Hejgaard netop at gøre op med nogle af de stereotype opfattelser og automatreaktioner som for eksempel skældud, som vi forældre kan have en tendens til at ty (for meget) til.

Øv dig, øv dig, øv dig

Ifølge hende er det første skridt i den rigtige retning at forstå, at børn gør det rigtige, hvis de kan. Når ikke de gør det rigtige, er det, fordi de ikke kan. Har vi først indset det, bliver det absurd at skælde ud.

Janne Hejgaard ved godt, at det kan være svært, ja nærmest umuligt at huske på, at dit søde barn reelt er afmægtig, selv om han mere minder om et råbende monster, som han står der i supermarkedet og skaber sig, eller når han har smasket pastasovs ud over køkkenets hvideste væg.

Hun møder da også tit forældre, der opgivende spørger ‘men hvad må jeg så? Hvad skal jeg så gøre, når mit barn laver ballade?’.

– Det ER svært at lade være med at reagere, som vi plejer. Du skal øve dig – mindst 80 gange. Mit forslag er: ‘Lad være med at betragte dit barn som et monster i svøb, opfat ham i stedet som en, der forsøger at skaffe sig noget, han har brug for. Han ved bare ikke, hvordan han skal bære sig ad, og det har han brug for, at du lærer ham. Det gør du ikke ved at skælde ud, råder Janne Hejgaard.

 

Faktaboks

Det gælder ikke om at være den perfekte forælder …

Vi vil så forfærdelig gerne gøre det 100 procent godt, men én gang for alle: Du kan umuligt være en perfekt forælder!

Livet med børn rummer en lang række udfordringer, som vi selv må finde ud af at klare. Det er ikke let, og det kræver

både overvejelser, forældresnakke og mod til at begå fejl. Og tid.

Det gælder om at være god nok …

Gode nok forældre er os, der gør os umage. Vi prøver, vi begår fejl, vi fortryder – og så prøver vi igen. Vi øver os, lærer

noget undervejs og bliver bedre forældre, som tiden går. Vi gør det hele tiden så godt, som det nu er muligt. Mere kan

ingen forlange af os. Kilde: Bogen Genvej til gladere børn af Janne Hejgaard.

 

Få en gladere familie

Helt grundlæggende handler det ifølge Janne Hejgaard om at skippe prædikater som uartig, doven, trodsig og fræk. Overvej i stedet, hvad der har fået ham til at handle, som han gør. Måske kaster dit treårige barn med maden, fordi han i virkeligheden har et behov for at få mors udelte opmærksomhed, at blive set, at være sikker på, hvad reglerne omkring mad går ud på eller at få noget mad, han ikke er allergisk over for, foreslår Janne Hejgaard.

Langt de fleste behov kan vi jo både acceptere og respektere, når bare vi kender dem. Og når du kender grunden til hans handling, er du også bedre i stand til at takle hans reaktion – og til at trække vejret dybt – og så lære ham at handle på en bedre og mere acceptabel måde.

Det er faktisk forbløffende, hvad sådan en ændring af fokus kan betyde for vores relation til og samvær med vores børn. Du vil opleve at få et gladere barn og færre konflikter i hverdagen, lover Janne Hejgaard.

– Dit barn vil opleve sig set og accepteret og helt praktisk desuden vide, hvordan han kommer dine ønsker i møde. Det vil ikke være tilfældet, hvis han kun bliver skældt ud eller bebrejdet, siger hun.

Stop krigen

– Så næste gang, dit barn kyler en tallerkenfuld pasta ud i rummet, så prøv at trække vejret dybt, og tænk ‘hvad er det for et behov, der er så stort, at han må ty til så stærke virkemidler i sit forsøg på at skaffe sig det, han har brug for?’ siger Janne Hejgaard.

Hun understreger også, at du selvfølgelig ikke skal acceptere, at han smider tallerknen på gulvet. Du bliver selvfølgelig vred, og det skal udtrykkes, men ikke ved at skælde ud. Det er vigtigt, at du bliver på din egen banehalvdel og helt lader være med at sige ‘du’, ‘dig’ eller ‘din’. Sig ‘jeg’, for eksempel ‘jeg er meget vred, for jeg kan overhovedet ikke lide, at maden ryger på gulvet!’.

Når du holder dig til, hvad du selv føler og har brug for – frem for hvad han gør forkert – er der større chance for, at dit barn lytter og gør, som du siger, end når du beskylder ham for en masse.

– Du risikerer, at dit barn tænker ‘mor kan ikke lide mig’. Vi kender det jo fra os selv. Når vi bliver angrebet, går vi automatisk i forsvar – eller skyder tilbage. Det gør børn også, understreger Janne Hejgaard.

Spørg ind

Har du et barn på syv år eller ældre kan du for eksempel prøve at sige ‘når jeg ser, at du smider med tallerkenen, tror jeg, at du er rasende. Er du det?’. Hvis barnet bekræfter, kan du fortsætte med at spørge ’er du rasende, fordi … (gæt)?’. Dit gæt kan meget vel være forkert, men børn vil så gerne forstås, og har dit barn tillid til dig, siger han ‘nej, det er, fordi …’ .

– I stedet for at opleve sig angrebet vil dit barn kunne mærke, at du er interesseret i, hvad han føler og har brug for, siger Janne Hejgaard.

Har du et barn under seks år, kan du spørge ‘er du ked af det?’, eller ‘hov, du må være smaddersur, er du det?’. Så svarer den treårige måske ‘ja’. Dernæst kan du spørge mere ind til hvorfor, for eksempel ved at sige ‘er det, fordi vi ikke får is i aften?’. Så svarer han måske ‘ja, vi får aldrig is.’ Til det kan du svare ‘ja, is er dejligt, men vi skal ikke have det i aften’.

– Du skal ikke hente isen frem, men dit barn skal opleve, at han bliver mødt, at han er blevet set for sit behov, siger Janne Hejgaard. Det vil få hans selvværd til at vokse og samtidig lære ham noget om, hvordan man opfører sig og taler sammen.