LOLA_II_anmeldelser

Senest opdateret

30.10 2020

A N M E L D E L S E R   af   L O L A  &  K A L E J D O S K O P E T

LEKTØRUDTALELSE

(Uge 2012/ 44)

Anvendelse/målgruppe/ niveau

Anden del af serien om den 13-årige pige Lola kan læses af børn fra 12-16 år og kræver en opmærksom læser. Første del er Lola & Retfærdighedens Bog, 2011, og tredje del er på vej. De skal læses i rækkefølge.

Beskrivelse

Lola og familie er for nylig vendt hjem til Danmark efter syv år i Afrika. Det præger både sprog og handling. Her hjælper ordlisten bag i bogen.

Lola har stadig store problemer med mobberen Camilla, hun går i klasse med. Camilla engagerer sig med pigegruppen Gangsta Gals, der hjælper hende med at sprede onde rygter om Lola, og de foranstalter i Lolas navn en voldsom fyrværkeri eksplosion. Samtidig har en af Lolas brødre en livstruende tropesygdom, der slår familien ud af kurs.

I en hytte i et træ finder Lola et magisk kalejdoskop og igen er det Lolas velbegavede og autistiske ven Vik, der hjælper med at tyde og tolke tegnene. De får Lola til at erkende, at der skal to fjender til at skabe krig, og at hun kan ændre sin verden ved at tænke anderledes, fx i positive historier.

Ind imellem er handlingen filosofisk, men mest drejer det sig om Lolas og Camillas liv, der af og til er ret dramatisk.

Bogen er velskrevet og har mange facetter. Personerne er beskrevet levende og nuanceret, også Camilla.

For og bagside vækker ens interesse.

Bogen fortsætter temaerne fra bind et og der er lagt spor ud til bind tre.

Samlet konklusion

Den velskrevne, spændende bog vil rigtig meget og derfor må man læse den med opmærksomhed og eftertanke.

Else Lerche


Hejgaard, Janne: Lola & kalejdoskopet / forfatter: Janne Hejgaard. - Klim. - 286 sider. - (Lola midt i verden ; 2. bog)

CAUTIOUS

Anmeldelse af LOLA & KALEJDOSKOPET

5. oktober 2013


Jeg holdt stadig meget af Lola under læsningen af denne anden bog i serien. Hun kvajer sig, har sine mørke sider, men er overordnet set en sød personlighed og en naturlig teenagepige der higer efter både at være sig selv, og passe ind. Hun vil gerne være en del af gruppen, en del af ”de andre”, men vil også gerne finde ud af hvem hun selv er. Det er vist noget alle kan genkende fra deres teenageperiode.

Samtidig er hun en forholdsvis fornuftig teenager, med ansvar og en vis modenhed, der af og til imponerede mig. Som fx da en lidt for fiks sælger prakker hende en ny mobiltelefon på, og hun må tage ansvaret for at prøve at skjule sin bommert. Det var dog også her at min nørdede faguddannelse kom lidt på banen i denne bog, for det irriterede mig helt vildt at Lola blev bondefanget af ham telefonsælgeren, som solgte hende telefonen. For det første er det ulovligt med den slags salg i Danmark uden forudgående accept af opkaldet, og for det andet kan Lola ikke bindes til en aftale, da hun er mindreårig. Okay, jeg ved godt at det er fuldstændig ligegyldigt for bogens målgruppe, men for pokker, hvor det gjorde mig harm.

Vik var jeg også stadig ret vild med. Han er simpelthen så sød, og beskrevet helt perfekt med sin asperger, der er en virkelig indgroet del af ham, hvor det falder naturligt for læseren at opleve gennem ham. Janne Hejgaard formår at flette virkelighedens skæbner og de svære personligheder ind i sin historie, uden at gøre Vik til en hofnar eller få ham til at fremstå dårligere end de andre. Jeg synes ellers tit der er en tendens til at man bruger klassens klovn eller outsideren til at indeholde den slags problemstillinger, men ikke rigtig her. Nej, Vik er ikke klassens hotteste dreng, men han får heller ikke lov til at blive bogens grimme ælling eller den nørdede taber, synes jeg. Det holdt jeg meget af, og jeg håber at han får lidt mere plads i seriens afsluttende bind, for han er en god opløfter i plottet.

Lola & kalejdoskopet opfattede jeg egentlig mere som en udviklingsroman, end som en magisk fortælling. Der kommer godt nok en gammel heks på banen, og et mystisk kalejdoskop med sære meddelelser, men det er i høj grad virkelighedens problemer der er fokus på. Lolas lillebror er alvorligt syg, forældrene er meget fraværende og Camillas mobning af Lola når nye højder. Der er i den grund sat stærkt ind på at danne et billede af venskaber, fjendskaber, teenageproblemer og skæve personligheder. På den kant var bogen stadig rigtig godt skrevet, og mange af Lolas problemer var både realistiske og flot sat op plotmæssigt.

Det ærgrede mig dog stadig at der nu var blevet skruet endnu mere ned for den magiske del. Bogens plot i sig selv var virkelig godt, som en ungdomsbog set, og den filosofiske linje var flot holdt og beskrevet. Men jeg synes ikke helt det passede til serien som helhed indtil nu. Den blev for filosofisk og for fokuseret på teenagelivets besværligheder og især de mørkere sider af tilværelsen. Samtidig ved jeg ikke helt hvor meget af filosofien man faktisk vil få med, som teenager. Jeg siger ikke at den aldersgruppe er dumme, men jeg tvivler på om en teenager, der bare læser bogen som underholdning, vil opfatte de moraler og etiske filosofiske tanker der er i den. Og det er da ærgerligt, hvis det ikke er tilfældet.

Samtidig irriterede Camilla mig noget så grusomt. I den første bog var hun den lede mokke, man kunne elske at hade, men hun var trods alt naturlig og virkelig. I dette bind irriterede hun mig virkelig i langt størstedelen af sin optræden, men det i sig selv, var intet til sammenligning med hvordan jeg følte for hendes nye bande, GG. Jeg kunne slet ikke forholde mig til den del af bogen. Jeg ved godt, at sådan nogle bander findes, bevares, men jeg følte det tog lidt overhånd, og blev for stereotypt og nedsættende, især overfor indvandrerne. Der blev lidt for meget Nørrebrofordom over det, og lidt for lidt virkelighed og kærlig irettesættelse, hvilket virkelig var synd. Maria havde jeg ligeledes noget svært ved at forstå og følge, og jeg synes egentlig aldrig at jeg rigtig fik en afslutning på hendes del af historien. Eller også opfattede jeg den bare ikke, det ved jeg ikke.

Anyway, så glæder jeg mig til det tredje og afsluttende bind, Lola & Spejlene. 

Katja Berger


LOLA & KALEJDOSKOPET

Anmeldelse på Trudis bogblog 19. oktober 2013

Lola og kalejdoskopet er det andet bind i Janne Hejgaards trilogi om Lola, der henvender sig til børn fra ca. 12 år.

Tidsmæssigt foregår denne bog nogle måneder efter første binds afslutning. Lola går i 7. klasse og har sine ting at kæmpe med, men Laura og Vik er efterhånden blevet Lolas gode venner, specielt efter deres fælles oplevelser fra det første bind i serien. Lolas lillebror Emil bliver alvorligt syg og er indlagt gennem længere tid, imens finder Lola en mystisk træhytte, kalejdoskopet som rummer alle de smukke billeder og en masse mystiske tegn. Lola forsøger at finde ud af, hvad tegnene betyder, forsøger de at fortælle hende noget?

Der er bekymringer, problemer, glæder og udfordringer en mass for den helt almindelige (måske?) syvende klasses pige.

Dette er som nævnt andet bind i trilogien, hvorfor vi kender de fleste af karakterene, der optræder i bogen. Vi kommer dog et spadestik dybere, og karaktererne bliver mere nuancerede og levende. Det klæder historien og fortællingen. Dette andet bind hæver sig flere niveauer i forhold til det første. Hejgaard formår at sætte nogle tanker igang og fange mig langt mere her end i det første bind - til trods for at jeg er for gammel ;-) Sproget er mere flydende og fængende. Der er mange gode detaljer og spændende beskrivelser, og der hersker ingen tvivl om, at der fra forfatterens side ligger mange erfaringer/ oplevelser og en del ressearch bag resultatet - den endelige fortælling.

Præcis som det var tilfældet i det første bind, er der ingen tvivl om, at der fra Hejgaards side ligger et ønske om at skabe reflektion hos læseren. Jeg kan godt lide, at det her er pakket bedre ind i historien, som en naturlig del af fortællingen. I første bind var min oplevelse lidt mere, "at-nu-skal-du-reflektere-over-dette!". Hvor i dette andet bind kommer det lidt mere snigende. Måske opleves forskellen ikke i samme grad hos de yngre læsere, jeg ved det ikke. Jeg foretrækker dog at reflektere, fordi historien simpelthen gør, at jeg ikke kan lade være, fremfor fordi jeg næsten direkte får at vide, at nu skal jeg reflektere.

Alt i alt en god læseoplevelse, og jeg glæder mig til det tredje og sidste bind, fordi jeg i højere grad blev fanget af fortællingen. Det lover godt for fortsættelsen, som der iøvrigt kan læses en forsmag på her. Dette bind henvender sig som resten af serien mest til de store børn, så tager os der er lidt ældre bestemt ikke skade af at læse den heller.

LOLA & KALEJDOSKOPET

Anmeldelse på 24 timer/ Bogvægten

14. januar 2013, 1. sektion, side 14


Lola er med sin familie flyttet til Danmark fra Afrika. Lola prøver at falde til i klassen med varierende held, og især klassekammeraten Camilla ser sig virkelig sur på Lola. På hjemmebane er Lolas lillebror alvorligt syg, og forældrene tilbringer på skift deres tid på sygehuset.

På grund af en lidt for hurtig sælger kommer Lola i økonomisk uføre og må skaffe sig arbejde for at kunne dække den pludselige udgift. I skolen har hun det svært med Camillas gennemtænkte mobbetiltag, og fremtiden ser skummel ud, indtil hun finder det meget specielle kalejdoskop og møder en gammel heks der hjælper hende med at tolke kalejdoskopets meddelelser.

Det er en sand udviklingsroman for unge, Lola vokser og bliver i stand til at få et køligt overblik i løbet af de sidste siders voldsomme dramatik, der omfatter både eksplosioner og eftersøgning efter et bortløbet barn.

Handlingen kredser om venskaber, uvenskaber og noget, der ligner en mellemting mellem præpubertær bitching og ren terror. Ekstra kolorit giver Lolas gode ven, Vik, der har asperger og evnen til at udfordre egen intelligens. Skønt han pr. definition ikke forstår metaforer, går han modigt i gang med at udforske sprogets betydning for virkelighedsopfattelsen og begrebet 'motiveret perception', og han kan for en stor del takkes for Lolas nye modenhed.

Der er en lidt ustabil balance mellem virkelighed og fantasi, når forfatteren på den ene side omtaler en anbefaling af Ina Bruhns ' Min fucking familie' på Boggnasker.dk og på den anden side skaber nye stednavne og afvigende personligheder som Camilla og Maria.

Birte Strandby