1. Den lyserøde sky

Jeg har levet et liv i seriel monogami. I al fald seriel. Jeg ved intet om livslange, til-døden-jer-skiller-forhold, mens jeg har bred erfaring med den slags parforhold, som varer en begrænset periode, og det er netop den erfaring, jeg har brugt i 'Ana elsker'.

      Jeg mener at kunne se, at parforhold – den slags, jeg kender til – udvikler sig efter et bestemt mønster, som man næsten kan lave statistik over. Det begynder med vild forelskelse, uendelig sexuel appetit, sprudlende drømme om dig og mig. Der er ingen grænser for, hvor meget vi ligner hinanden og passer sammen, vi er måske ligefrem sjælevenner – og de par steder, hvor vi er forskellige, er det bare så charmerende.

      Det er begyndelsen, ouverturen, og den varer … tre? syv? fjorten måneder? Min jungianske terapeut talte om ni måneder, det samme som et svangerskab, før forholdet var fuldbyrdet, og fuldbyrdet betyder her: gennem den første, vanvittige fase. Vanvittige og vidunderlige, så fuld af skaberkraft, himlen er høj, alt er muligt.

      I romanen følger vi Ana gennem to parforhold, og begge begynder som herover beskrevet, selv om det er to meget forskellige mænd, som Ana forelsker sig i – og selv om hun bliver ti år ældre mellem de to forhold. Mr. Perfect og Prinsen På Den Hvide Hest. Alt er vidunderligt, indtil …

(Fra 'Ana elsker' side 218)

’Jeg har mødt manden i mit liv,’ erklærede Ana.

   ’Manden i dit liv?’ Louise så på Ana med et udtryk, som viste, at hun ikke troede sine egne ører.

   ’Ja,’ sagde Ana med en afværgende gestus, flov og vedholdende på én gang. ’Jeg er simpelthen vildt forelsket.’

   ’Jeg er målløs,’ sagde Louise. ’Er du virkelig Ana Saubro? Min veninde med begge ben solidt plantet på jorden?’

   ’Næh, solidt plantet i den blå himmel,’ lo Ana. ’Jeg hænger helt oppe under skyerne.’

   ’Kærlighed til mænd er overvurderet og alt for kompliceret,’ citerede Louise.

   ’Det var lige efter Mikkel.’ Ana trak på skulderen. ’Jeg har ændret mening. Jeg har forandret mig. Og jeg har mødt den rigtige.’