Exempler_ikke-vold

J A N N E   H E J G A A R D

Senest opdateret

30.10 2020

EKSEMPLER PÅ IKKE-VOLD

For mig er det meget vigtigt, at børn får kendskab til ikke-voldelige måder at løse konflikter på. Når der optræder konflikter og sammenstød i mine børnehistorier, bygger løsningerne derfor på ikke-vold.

Jeg har skrevet fagbøger om ikke-vold, men lige her taler jeg om de skønlitterære børnebøger. Jeg er optaget af at undersøge, hvad der kan ske i en børnegruppe, når børnene møder ikke-voldelige konfliktløsningsmetoder - fx i form af civil ulydighed.

Her er nogle exempler på, hvordan mine tekster kan se ud.

FRA JACK OG DEN MYSTISKE BOG

Jack på 9 år bliver mobbet af Emil, fordi han er optaget af myrer - og venner med en pige, Vanja. En mystisk bog giver ham den idé, at han kan reagere helt modsat af, hvad Emil forventer - og det sætter en helt anderledes proces i gang mellem de to drenge - en ikke-voldelig proces.


(Fra side 32-34)

Da han var på vej hjem efter skole, kom Emil frem bag en garage. Han havde gemt sig. Han var alene, og det var Jack også.

Åhnej, tænkte Jack. Hjælp mig!

Pludselig skød Emils ene knytnæve frem mod Jack.

Helt uden at tænke over det, trådte Jack en smule bagud og så til siden. Emil røg forbi ham og lige ned på maven. Han ramte jorden med en grim lyd.

'Auu,' hylede han og rejste sig med besvær. Hans næse blødte.

'Din lille lort! Hvad har du gang i?'

'Ikke noget,' sagde Jack, som både var forbavset og lige ved at grine. 'Jeg gjorde ikke noget.'

'Det er dig, som har gang i noget,' føjede han til.

Emil tværede blod væk fra næsen. Han så på Jack.

'Det får du betalt,' hvæste han og gik frem mod Jack, som straks trådte nogle skridt væk.

Hvad nu? tænkte han. Hvad nu?

Og så hørte han sig selv sige: 'Hvorfor er du altid efter mig? Jeg bliver ked af det. Hvorfor kan vi ikke være venner?'

Noget sært skete i Emils ansigt. Han så ud, som om han ville sige noget. Men der kom ingen ord.

Det modsatte, tænkte Jack. Jeg siger det modsatte af, hvad han venter.

'Din lille …' kom det så fra Emil. 'Som om jeg har lyst til at være …'

Så tav han.

'Vi kunne nok godt blive venner,' sagde Jack.

'Aldrig,' hørte han Emil mumle.

Jack tøvede et øjeblik. Så gik han videre hjemad. Vanja skulle have det at vide.

FRA EMIL OG UHYRET

Emil er 10 år og går i 3. klasse for anden gang. Han er meget vred på Jack og vil give ham bank. Efter skole ligger han på lur efter Jack. Da han kommer forbi, slår Emil ud ud efter ham. Til hans store overraskelse, er det er ham selv, som ender på jorden med en blødende næse.


(Fra side 24-26)

Hvad skete der? tænker Emil. Han så ikke engang, at Jack slog ud efter ham. Spændte han ben?

Det ser ud, som om Jack er lige ved at grine. Emil bliver hidsig. Han tørrer blod væk fra næsen og går frem mod Jack.

'Det får du betalt,' hvæser han.

Jack træder lidt væk. Nu ser han slet ikke bange ud.

'Hvorfor er du altid efter mig?' siger han. 'Hvorfor kan vi ikke være venner?'

Være venner? Nu er Jack igen sær. Hvad ævler han om? Skulle han blive venner med Jack? Aldrig!

Men så siger en lille stemme inden i ham: 'Du har ingen venner. Du er helt alene.'

En anden stemme siger: 'Dig og Jack være venner? Ævl. Det er bare noget, han siger.'

Den første stemme siger: 'Men du har jo ingen venner. Du har kun uhyret.'

'Jack er altså din fjende. Han kan ikkke blive din ven,' lyder den anden stemme.

Emil er så optaget af al den snak i sit hoved, at han står helt uden at røre sig.

'Vi kunne nok godt blive venner,' siger Jack. Så vender han sig om og går.

Emil ser efter ham. Lige nu kan han slet ikke finde ud af noget. Hans næse gør ondt, men den bløder ikke mere.


FRA VANJA OG DE TRE ØNSKER

Vanja på 9 år er sikker på, at hun har ret til at være lige præcis sådan, som hun nu er. Hendes sikkerhed betyder, at hun ubesværet lader drillerier og negative etiketter prelle af på sig. Hun har blandt andet ikke lyst til at være 'en pige' på samme måde som de andre piger i klassen. Hun vil ikke vil have langt hår, heller ikke selv om hendes mor ønsker det, så hun får sin jævnaldrende ven Viggo til at klippe det af.


(Fra side 13)

Da de andre piger i skolen så hendes skæve hår, grinede de ad hende.

'Du ser fjollet ud.'

'Du ligner en dreng.'

'Gik der ild i dit hår?'

Al den slags sagde de.

Men hendes sidekammerat, Emma, syntes ikke, at det var sjovt. Hun rykkede sig lidt væk fra Vanja.

'Har du lus?' Hun så på Vanjas hår, som om der var noget ækelt ved det.

'Nej,' sagde Vanja. 'Jeg har bare fået kort år.'

'Det er grimt. Dit gamle hår var meget pænere,' sagde Emma. 'Jeg kan bedst lide langt hår. Du ligner en trold.'

'Nej, jeg ligner mig,' sagde Vanja.

'Jeg tror, du har lus,' sagde Emma. 'Det var derfor, du blev klippet. Jeg vil ikke sidde ved siden af dig mere.'


Emma kommer til at sidde ved siden af en anden, og Vanja til at sidde alene. Hun bliver lidt ensom - indtil hun bliver venner med Jack.



FRA LOLA MIDT I VERDEN

De tre bøger handler om Lola på 13 år, som vender hjem til Danmark efter at have tilbragt syv år i Afrika sammen med sin familie. Hun kommer i 7. klasse og møder sine klassekammeraters helt anderledes verdenssyn og normer.

I begyndelsen giver det sammenstød, især med klassens 'dronning' Camilla, men Lola har noget med i bagagen, som langsomt ændrer hendes måde at reagere på. I stedet for at slås med Camilla, lærer hun sig 'at danse' med hende - bl.a. med hjælp af den højtbegavede Vik, som er asperger. Der skal to til at være uvenner, og Lola vil ikke længere være med.

Lola har haft et sammenstød med Camilla i en engelsktime. Vik støttede hende. Efter skoletid taler hun og Vik om det, der skete.


Fra LOLA & KALEJDOSKOPET

(Redigeret uddrag fra side 201-203)

'Vi forstår virkeligheden gennem de ord, vi bruger,' sagde Vik. 'Og bag ordene gemmer sig nogle metaforer, som vi er fælles om. I vores kultur er vi fx enige om at forstå 'diskussion' på baggrund af metaforen krig, og derfor bruger vi krigsord om det, at diskutere.'

'Ja, noget med at forsvare sig og vinde,' sagde Lola. 'Men hvad kan en diskussion ellers være?'

'Hvis vi forstod 'diskussion' ud fra metaforen dans,' sagde Vik, 'brugte vi helt andre ord. Vi ville tale om at finde samme rytme, at få til at passe sammen ...

'... ikke træde hinanden over tæerne,' afbrød Lola. 'Så gjaldt det ikke om at få ret, men om at ...'

'... opnå en vis enighed. Så man kunne følges ad.'

'Ja, sådan var det i al fald ikke i dag,' sagde Lola. 'Der gjaldt det kun om at vinde.'

'Man kan vælge at skifte metafor,' sagde Vik.

Lola betragtede ham.

'Så skal alle vel gøre det,' sagde hun. 'Det ændrer jo ikke noget, at jeg vil danse, hvis andre vil slås.'

'Jo. Det ændrer spillereglerne. Et slagsmål kræver mindst to, som vil slås. Hvis den ene kun vil danse, bliver der ikke noget slagsmål.'

'Næh, så bliver der en, som får bank,' sagde Lola med et skævt smil.

'Ikke altid,' sagde Vik. 'Mennesker er ikke ligesom computere. Vores reaktioner er styret af vores følelser. Hvis vi mener, at vi står over for en fjende, opstår én slags følelser i os. Hvis vi mener, at den anden vil danse med os, bliver følelserne anderledes.'

'Ikke forstået,' sagde Lola.

'Du forstod Camilla som en fjende.' sagde Vik. 'Alt hvad hun sagde, opfattede du som angreb. Hvis du i stedet havde forstået hende som en dansepartner, var forløbet blevet et helt andet. Så havde du forstået hendes ord anderledes og skabt en anden virkelighed.'

'Words create reality,' sagde Lola langsomt og citerede det, som kalejdoskopet havde fortalt hende.