T A N K E R  &  T E K S T E R

Mit litteraturliv - IV

23. september 2017

DER ER LÆNGERE FRA KØBENHAVN TIL PROVINSEN END FRA …

Det var til Blixenprisuddelingen maj 2017, at jeg første gang fik tanken: Er her ikke en geografisk skævhed? Jeg drog hjem til Aarhus og gav mig til at tælle op. Hvor i landet kom prismodtagerne fra? Hvor kom jurymedlemmerne fra? Og hvilken geografisk placering havde de forlag, som havde udgivet de  præmierede værker?

Indspist litterært miljø?

Kort tid før havde jeg set en tv-udsendelse, hvor tre-fire mennesker diskuterede, om der fandtes et 'indspist, københavnsk, litterært miljø'. Påstand stod mod påstand, diskussionen flyttede ikke det mindste, og jeg slog problemet hen som irrelevant, for selvfølgelig er man mest opmærksom på de folk, man omgås og kender. Selvfølgelig er der et mere eller mindre 'indspist', litterært miljø i København. Det er der også i Aarhus, i Odense og sikkert flere andre steder. Jeg bor i Aarhus, så det er det litterære miljø her, jeg kender til.

Det interessante er naturligvis, hvad der egentlig menes med 'indspist'. Tæt forbundet med, fast sammentømret, foreslår min begrebsordbog, og det er der ikke noget i vejen med at være. Der, hvor det går galt, må være, når indspistheden bliver så grel, at den lukker sig om sig selv. Når indspistheden bliver elitær – eller måske ovenikøbet chauvinistisk. Når de indspiste tilhører én bestemt slags og mener, at andre slags ikke er værd at beskæftige sig med, netop fordi de er af en anden slags. Har et andet køn – som det har været skrevet om i Forfatteren i foråret – eller en anden hudfarve eller religion, for nu at nævne et par kendte størrelser fra tidens debat.

Måske opdager de indspiste simpethen ikke, at der findes andre slags, andre måder, andre værdier end lige netop deres egne – og hvis de gør, ja, så er det i al fald ikke af interesse. Fænomenet er blevet klart illustreret i alt det med kvinder, mænd og ligestilling.

Litteraturfest for hele Danmark?

Blixenprisfesten i maj 2017 blev præsenteret som en fest for litteraturen i hele Danmark, men, opdagede jeg, ordene svarede ikke til virkeligheden. Da jeg havde lavet diverse adressesøgninger, sammentællinger og udregninger, viste det sig, at 81% = 13 af de i alt 16 prismodtagere bor i København. 2 modtagere (13%) bor andetsteds på Sjælland. 0 personer = 0% bor på Fyn, mens Jylland kunne præstere en enkelt prismodtager – svarende til 6%.

Sådanne tal giver ikke mening, når de står alene, for måske bor omkring 81% af Danmarks forfattere i København og 6% i Jylland. Hvis det forholder sig sådan, er Blixenpriserne jo ganske rimeligt fordelt. Jeg kender ikke tallet for eksisterende forfattere i de forskellige dele af Danmark, men jeg har fået tallene for, hvor Dansk Forfatterforenings medlemmer bor. Fra 2015 – de seneste tal.

DFF havde da 1.299 aktive medlemmer. Af dem kendte man ikke bopæl for 170. Resten på 1.129 har jeg brugt som udgangspunkt for følgende regnestykker:

586 medlemmer boede i Storkøbenhavn. Det er knap 52% af den samlede medlemskare.

195 boede på Sjælland udenfor Storkøbenhavn = godt 17%.

220 havde hjemme i Jylland = 19,5%.

75 bor på Fyn, Falster, Møn, Lolland og de sydfynske øer: Godt 6,5%.

Resten af foreningens medlemmer boede på Bornholm (12/ 1%) eller i udlandet (39/ 3,5%).

Hvor kommer så jurymedlemmerne fra?

Konklusionen kunne nu være, at de københavnske forfattere simpelthen er dygtigere end de jyske, fynske osv. Eller: at dygtige forfattere flytter til København. Det kan jeg ikke vide, men når jeg nu også kigger på jurymedlemmernes bopæl, så går mine forestillinger i en anden retning.

Det vil være rimeligt, at antallet af jurymedlemmer fra de forskellige dele af DK procentvis svarede så nogenlunde til antallet af DFF-medlemmer. Så fx 19,5% af jurymedlemmerne kom fra Jylland. Det ville give en ganske anden – og særdeles tiltrængt – bredde i det litterære billede. Jf: … man er mest opmærksom på de mennesker, man kender og omgås ...

Det er et stort arbejde at finde de mange jurymedlemmer, som ganske frivilligt skal bruge tid på at finde en prismodtager i hver priskategori. De mere end 40 jurymedlemmer er udpeget af Blixenbestyrelsen – dér, hvor de ikke på forhånd er givet af en af fundats.

Blixen-bestyrelsen består af tre medlemmer: Formanden for hver af de to forfatterforeninger, DFF og DSF, samt et foreningsuafhængigt medlem med organisatorisk og økonomisk erfaring. Sidstnævnte udpeges af Blixen-generalforsamlingen, som ud over de to formænd også omfatter en repræsentant fra hver forening med tilhørende suppleanter.

Jeg kender kun identiteten på de to formænd, som begge bor i København. Det er svært for mig ikke at få den forestilling, at Blixenbestyrelsen – måske af ren og skær nød – forsøger at finde jurymedlemmer i de litterære kredse, de kender til. I København og omegn.

I al fald kan jeg se, at af de godt 40 jurymedlemmer, der stillede op i år, bor 29 = 69% i København (+ nærmeste forstæder) og 7 = 17% bor et andet sted på Sjælland. De resterende 6 jurymedlemmer fordeles sig med 2 fra Fyn og 4 fra Jylland – herunder kulturminister Mette Bock, som måske burde placeres i hovedstaden. Mon ikke hun især frekventerer københavnske cirkler? Men jeg har ladet tvivlen komme hende til gode og placeret hende i Horsens.

Københavnsk jury & københavnsk prismodtager

Nærlæsning viser, at københavske jurymedlemmer langt hen ad vejen har udpeget københavnske prismodtagere fra københavnske forlag. Det gælder i helt ren form følgende fire priser:

Zinklar, Tegneserie, Litterært talent, Ytringsfrihed: Hver af de 4 priser har 3 københavnske jurymedlemmer, som hver har udpeget en københavnsk prismodtager, som har udgivet sit værk på et københavnsk forlag – 2 * Gyldendal, Gladiator og Fahrenheit.

Videre har juryer, som er sammensat af medlemmer fra Storkøbenhavn og især Nordsjælland udpeget en københavnsk prisvinder. Det gælder følgende 5 priser:

Fagbogen: 2 københavnske jurymedlemmer og én fra Birkerød har udpeget en københavnsk prisvinder, som har udgivet sit værk på et københavnsk forlag – Politikens.

Børnebog: 4 københavnske jurymedlemmer samt én fra Solrød Strand har udpeget en københavnsk prismodtager, som har udgivet sit værk på et københavnsk forlag – Høst.

H.C. Andersenprisen: 3 københavnske jurymedlemmer – hvoraf én dog er førnævnte kulturminister Mette Bock, som har folkeregisteradresse i Horsens – har udpeget en københavnsk prismodtager, som udgiver på et københavnsk forlag – Gyldendal.

Redaktør: 2 københavnske jurymedlemmer samt én, som bor andetsteds på Sjælland, har udpeget en københavnsk prismodtager, som arbejder på et københavnsk forlag – Rosinante.

Lydbog: En jury bestående af 1 københavner og 2 fra Nordsjælland har udpeger en københavnsk prismodtager, som har udgivet sit værk på et københavnsk forlag – Høst.

De resterende 5 priser har mere geografisk sammensatte juryer, men de 3 af dem udpeger alligevel en københavnsk prismodtager. Det gælder bl.a. Blixenprisen: Juryens 3 medlemmer bor i København, Holbæk og på Nordfyn, mens prismodtager bor i København.

Formidlingsprisen: Prismodtageren her er den eneste, som bor uden for Sjælland. Hun er udpeget af en jury, som består af en aarhusianer og 2 københavnere.

Isak Dinesen prisen: Prismodtager er københavner, mens juryens medlemmer kommer fra Viby J, Svendborg og Helsingør.

Innovationsprisen tildeles to mænd fra Sjælland af en jury bestående af 1 aarhusianer og 2 fra København.

Kjeld Elfeldts oversætterlegat er ikke med i opremsningen, da det er Dansk Oversætterforbund, som afgør prismodtageren – der i øvrigt var københavner.

København med ryggen mod resten af landet?

Der kan sikkert lægges mange forståelser ned over ovenstående, men en af dem må være, at de litterære kredse i København ikke er opmærksomme nok på, hvad der findes af talent og dygtige forfattere vest for Storebælt. Man kender ikke til det, der foregår uden for Sjælland – og værst: Man er måske heller ikke synderligt interesseret i det. Det samme gælder forhåbentlig ikke Dansk Forfatterforening.

Jeg er helt sikker på, at alle kan være enige med mig i, at en sådan ensidighed ikke er ønskværdig for Dansk Forfatterforening. Jeg kan kun foreslå, at foreningen med stor bevidsthed om de indbyggede geografiske skævheder, som sagtens kan opleves helt selvfølgelige (København har de fleste debuterende forfattere. DFFs medlemmer er for mere end 50%s vedkommende københavnere), åbner sig mod landets øvrige dele. Ikke bare med et kursus hist og her, men helt generelt med lige så stor opmærksomhed på geografisk diskrimination, som man allerede har på kønsmæssig diskrimination. Selvfølgelig også, når det gælder udpegning af jurymedlemmer til Blixenpriserne.

Geografisk spredning - jatak

Men man kan også lægge foreningens generalforsamling i Odense eller Aarhus fx hvert 3. år. Det er muligt at arrangere medlemsmøder eller -fester andre steder end i Strandgade – det har vi fx fine erfaringer med i Aarhus – og det gælder for både hovedforeningen og de forskellige faggrupper. Der er ikke længere fra København til Aarhus eller Aalborg, end der er den anden vej.

Jeg er overbevist om, at der i den danske provins ligger et stort litterært potentiale, som hovedstaden med al dens væsen ikke er opmærksom på. Det gælder aviser, anmeldere, forlag, tv og radio. Det kan vi ikke umiddelbart gøre noget ved, men vi kan i det mindste sikre, at vores egen forening har alle med – uanset hvor langt, vi bor fra København.

Man kan måske ovenikøbet forestille sig, at en og anden vest- eller nordjyde, en alsing eller en fra Tåsinge kunne få lyst til at melde sig ind i en forening, som netop havde sit fokus på hele landet – ikke kun som kønne ord, men som almindelig praksis.

(En mere detaljeret gennemgang af geografien og tallene kan ses her.)

(Redigeret udgave offentliggjort i 'Forfatteren' september 2017)