3. BRUG AF HISTORIERNE SOM AFSÆT FOR EMNEARBEJDER

(Myre-Jack, Store Emil, Vilde Vanja)

Etiske, psykologiske og sociale temaer

Vævet ind i de tre historier er en lang række psykologiske, etiske og kønsrollemæssige temaer. De bliver foldet ud i afsnit 4. Der er alt for mange til, at en klasse kan holde til at beskæftige sig med dem alle. Men læ­reren kan vælge de temaer, som svarer til klassens niveau, til aktuelle problemer eller interessefelter.

Arbejdsforslag

Der kan arbejdes med temaerne i afsnit 4 på mange forskellige måder: i små og større grupper, hele klassen samlet, skriftligt og mundtligt. I samtaler, diskussioner og via fremlæggelser og dramatiseringer.

En ganske enkel måde at arbejde med historierne på er at lade en tredjedel af eleverne læse hver sin bog og derefter fremlægge hver deres forståelse af, hvem og hvordan Jack, Emil og Vanja er. Det vil efterfølgen­de kunne give afsæt for samtaler om, hvordan vi i det hele taget opfatter hinanden.

Her følger et par konkrete eksempler til inspiration:

I. Emne: Venskab

Eleverne inddeles i grupper på højst fem personer, som hver får ét af følgende spørgsmål: (Jf. oversigten i afsnit 4 med tilhørende tekstreferencer.)

• Hvem er du venner med? Hvorfor?
• Hvordan bliver Jack og Vanja venner? Jack og Emil? Vanja og Emil? Er der en særlig grund til, at de er venner?
• Er der forskelle på drengevenner og pigevenner? Hvilke?
• Har du brug for at have en hel gruppe venner - eller er det nok kun at have én bedsteven? Nævn fordele og ulemper ved begge.
• Hvad betyder det at høre til i en gruppe - eller at være udenfor?
• Kan man klare sig uden at have venner? Hvordan?
• Hvor meget skal man ligne hinanden for at blive venner?

Fem minutter: Alle skriver gruppens spørgsmål ned og skriver derefter egne svar eller overvejelser ned.

Ti minutter: Hvert gruppemedlem har nu to minutter til at læse sine svar op for de andre i gruppen, som kom­menterer og stiller spørgsmål.

Fem minutter: Det gruppemedlem, som er født tidligst på kalenderåret, skal fremlægge gruppens svar, og hun/ han har nu fem minutter til at opsummere gruppens svar og skrive dem ned.

Alle grupper fremlægger mundtligt deres svar for hinanden.

Andet skriftligt arbejde kan være:

• Beskriv, hvordan du ønsker, at en god ven skal være. Skriv mindst fem egenskaber, hun/ han helst skal have. Forslag: venlig, loyal, sjov, ærlig, opfindsom, til at stole på, hjælpsom, god til at lytte, kan lide at lave det samme som mig, dygtig, populær, pæn, mmm.

Klassen kan i fællesskab gøre sig overvejelser over de forskelle, der viser sig.

• Skriv om engang, du blev uvenner med nogen. Hvad skete der?
• Kunne du blive venner med Jack, Emil eller Vanja? Skriv lidt om hvem af dem, og hvorfor eller hvor­for ikke.

II. Emne: Piger og drenge

Klassen deles i to hold: drengene for sig og pigerne for sig.

Drengeholdet får et af følgende spørgsmål: (Jf. oversigten i afsnit 4 med tilhørende tekstreferencer.)

• Findes der særlige pigebøger? Hvis der gør - hvad er så særligt ved en pigebog? Kan drenge læse pigebøger?
• Nævn 3 bøger, du har været glad for at læse. Var de pige- eller drengebøger?
• Må Vanja og Emil godt føle det samme? Må de vise de samme følelser? Gør de det? Hvorfor eller hvorfor ikke?
• Må piger gå med drengetøj? Må drenge gå med pigetøj? Hvorfor eller hvorfor ikke?
• Er Jack og Emil klammere, vildere, modigere og stærkere end Vanja?

Pigeholdet får tilsvarende et af følgende spørgsmål:

• Findes der særlige drengebøger? Hvis der gør - hvad er så særligt ved en drengebog? Kan piger læse drengebøger?
• Nævn 3 bøger, du har været glad for at læse. Var de drenge- eller pigebøger?
• Må Emil og Vanja godt føle det samme? Må de vise de samme følelser? Gør de det? Hvorfor eller hvorfor ikke?
• Må drenge gå med pigetøj? Må piger gå med drengetøj? Hvorfor eller hvorfor ikke?
• Er Vanja klammere, vildere, modigere og stærkere end Jack og Emil?

Ti minutter: De to hold diskuterer hver især spørgsmålene og finder frem til svar. Den, som er født senest på kalenderåret skriver svarene ned og fremlægger dem.

Ti minutter: De to hold fremlægger hver deres svar for hinanden.

Andre opgaver kan være:

• Find en person, som du beundrer eller respekterer. Hvad er det hos hende eller ham, som gør ind­tryk på dig? Er det noget han/ hun er rigtig god til at gøre, altså personens dygtighed? Er det sådan, som hun/ han er som person, altså personens egenskaber? Skriv 4 eksempler på dygtighed eller egenskaber, som du ser op til.

Vil du gerne ligne ham/ hende eller være ligesom hende/ ham? Hvorfor?

Fortæl de andre i klassen om dit valg og begrund det.

• Skriv om en person, du har mødt, som du beundrer, og fortæl hvorfor.
• Er der noget hos Jack, Emil eller Vanja, som du ser op til, respekterer eller bare godt kan lide? Skriv lidt om hvem og hvad.

III. Emne: Følelser

Hele klassen, mundtligt. Se på de to illustrationer af den samme situation, hvor Jack og Emil passerer hinan­den, set fra henholdsvis Jacks og Emils synsvinkel (Jack side 35, Emil side 29).

• Beskriv, hvilken forskel, der er på de to illustrationer.
• Prøv at forklare, hvorfor forskellen mon er der. Tjek eventuelt den tilhørende tekst i historierne.
• Hvilke følelser har Jack i situationen? Hvilke har Emil? Hvordan opfatter de hinanden?
• Har du oplevet noget tilsvarende - at tro noget om en anden og så opdage, at du tog fejl? Fortæl om det.
• Hvornår tror du noget? Og hvornår ved du noget?

Følgende øvelse kan laves i klassen:

• To børn, A og B, vælges ud. De får hver især at vide, at de skal lade som om, de nærer en bestemt følelse for den anden. A får fx at vide, at hun/ han er bange for den anden, men B får at vide, at han/ hun er fuld­stændig ligeglad med den anden. De hører ikke hinandens instruktion. Resten af klassen får besked om at iagttage de to nøje for at finde ud af, hvad der foregår - aflæse kropssprog.
• De to placeres over for hinanden med 5-6 meters afstand. På tegn fra læreren går de mod hinanden, så de passerer lige forbi hinanden og ender med at have byttet plads. Idet de er ud for hinanden, siger de ét hilse-ord på en måde, som svarer til den følelse, de lige nu skal spille. De gentager: går tilbage forbi hinan­den ligesom første gang og ender på samme sted, som de begyndte.
• Hver af de to skal nu fortælle, hvordan de oplevede den anden: Hvilke følelser har hun/ han for mig?
• Derefter skal de andre elever fortælle, hvad de så - og hvad de tror, de to føler for hinanden. Læreren hjælper med til at konkludere: Hvad er det, vi fortæller med vores krop? Og hvad er det, som styrer vores opfattelse af andre?

Andre mulige følelser:

såret - skamfuld - vred på - vild med - skuffet over - vil gerne være venner med - usikker på - tryg ved

Klik her videre til:

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 4

Afsnit 5