Tanker_og_tekster

J A N N E   H E J G A A R D

Senest opdateret

29. april 2020

DEN MEST KVALIFICEREDE BØRNELITTERATUR - SOM ER?

Mit litteraturliv - VIII        11. januar 2020        (Læsetid: 7½ minut)

Uforkortet udgave af artikel bragt i Klods Hans nr 2, 2019


1.

Den 21. marts 2019 blev Kulturministeriets årlige Børnelitteraturpriser, én til en forfatter og én til en illustrator, uddelt endnu en gang. Den første forfatterpris blev uddelt i 1954, og den første illustratorpris i 1979. Tre illustratorer (Sofie Louise Dam for ’Stur Stur Nummer’, Anna Jacobina Jacobsen for ’Ø’ og Kamila Slocinska for ’Tomat'), og tre forfattere (Marianne Iben Hansen for ’Lille Frøken Pingelpot’, Jonas Kleinschmidt for ’Drengene’ og Jesper Wung-Sung for ’Alfred og gabestokken’) er blevet nominerede i år. Vinderne blev Anna Jacobina Jacobsen og Jesper Wung-Sung, som hver modtager 75.000 kr ud over æren.

Bag nomineringer og udpegning af vinderne sidder to juryer, hver bestående af fire personer, udpeget af relevante børnebogsaktører: Dansk Forfatterforening, Tegnerforbundet 1919, IBBY DK, Litteraturkritikernes Lav og Statens Kunstfond, som leverer de fødte formænd for udvalgene. Jurymedlemmerne sidder i højst fire år.

Forfatterjuryen består lige nu af bibliotekar Betina Falsing, master i børnelitteratur Søren Fanø (formand), anmelder Anita Brask Rasmussen og forfatter og illustrator Kamila Slocinska. Illustratorjuryen består af billedkunstner Søren Assenholt (formand), tegner Kasper Heron Købke, kritiker Marianne Eskebæk Larsen og master i børnelitteratur Caroline Sehested.


2.

Der findes en del andre priser, både danske og udenlandske, som gives til forfattere og illustratorer af børnebøger. Et par af de mest estimerede er Astrid Lindgren priserne og Hans Christian Andersen priserne. De første uddeles hvert år og er på 5 mio svenske kr, de andre hvert andet år, og de følges af en guldmedalje udstyret med H.C.A.s profil. At modtage sådan en pris kaster altså hæder og måske penge af sig.

Men at vinde en pris betyder ikke bare en økonomisk gevinst og et smukt tilskud til ens CV. Der er mange andre gevinster i slipstrømmen. De prisbelønnede værker er som regel udgivet inden for det seneste år, men et år er lang tid i nutidens bogverden. Bøger bliver rask væk sendt på udsalg eller sågar kasseret, når det første salgsboom er overstået - et halvt års tid efter udgivelsesdatoen.

Modtager en bog så en pris for tekst eller illustrationer, får den liv igen. Læserne møder den i pressens omtale, forlagene genoptrykker med nyt omslag, som (selvfølgelig højlydt) fortæller om den erhvervede pris, boghandlerne og bibliotekerne får en anledning til at hente værket frem på hylderne - hvor bøger nødvendigvis må stå, for overhovedet at kunne ses og blive købt eller lånt.

En pris giver altså øget opmærksomhed og dermed salg.


3.

En pris løfter også den modtagende forfatter eller illustrator til et nyt niveau. Prisen virker som en blåstempling, næste manuskript bliver modtaget på forlagene med større interesse og dertil hørende større mulighed for at blive udgivet. I dagens forlagsverden, hvor 'markedets censur' - vurdering efter en bogs evne til at tjene penge hjem - er en vigtig parameter, vil en prisvindende litteraturproducent være eftertragtet på en helt ny måde.

Det skal selvfølgelig også nævnes, at tildeling af en pris er en personlig støtte til forfatteren eller illustratoren - desto mere eftertragtet og ærefuld, prisen er, desto bedre. Den karakteristiske arbejdssituation, især for forfatteren, er, at hun sidder alene og producerer, ofte uden at have den fjerneste anelse om, hvorvidt nogen vil være interesserede i at udgive hendes historie. At blive belønnet for sit ensomme arbejde stiver nødvendigvis selvtilliden af. Hun tør i lidt større omfang tro på, at det hun laver er godt (nok).

Arbejdssituationen er anderledes for illustratorer, der som regel udfører deres arbejde på bestilling - selvfølgelig stadig med den indbyggede risiko, at forfatter og forlag afviser det, de har lavet. Men illustrationer laves ikke i samme omfang ud i det blå, som historier skrives.


4.

Som en rød tråd gennem det hele løber tusind kroners spørgsmålet: Hvad er det, et værk bliver vurderet efter, når det bliver vurderet? Hvilke kriterier fører til et ind-i-varmen eller bliv-ude-i-kulden? Hvad skal illustrationer eller historier kunne, for at få en prisjurys positive bedømmelse?

Først og fremmest skal jurymedlemmerne overhovedet opdage, at et værk findes. Kulturministeriets to børnelitteraturprisjuryer er ikke overraskende udpeget, så de netop rummer folk, som arbejder der, hvor børnebøger passerer.

Dertil kommer, at de aktuelle juryer også geografisk er rimeligt godt dækkende - i al fald er både Jylland, Fyn og Sjælland incl. hovedstaden repræsenteret. Det samme gælder årets nominerede. Bedre kan det vist ikke være, idet geografien selvfølgelig har en vis betydning for, hvilke illustratorer, forfattere og udgivne værker, man får kendskab til - også selv om man er en fagperson.

Der udgives så meget børnelitteratur i Danmark i dag, meget mere end nogensinde før, at en hel del nødvendigvis må drukne i mængden. Bøgerne stabler sig op på anmeldernes borde, der er ikke plads til alle udgivelse på bibliotekernes udstillingshylder, og et værk må på en eller anden måde have gjort sig særligt bemærket for at blive hentet frem af dyngerne og givet ekstra opmærksomhed.

Der er ingen grund til at tale om indspisthed eller nepotisme. Hvis jeg kender dig, og ser din bog i mængden, ja, så fanger den i højere grad min opmærksomhed end de ti bøger, som er skrevet/ illustreret af folk, jeg aldrig har hørt om. Sådan fungerer virkeligheden, og det kræver en bevidst indsats at kommer forbi netop den hurdle. Man må i øvrigt gå ud fra/ håbe på, at jurymedlemmer har en sådan bevidsthed.


5.

For ti år siden sad jeg i et af daværende kulturminister Brian Mikkelsens mange bogudvalg. Vores kommissorium drejede sig om såkaldt kvalitetslitteratur. Betød de dengang netop frigivne bogpriser, at markedet ville blive overtaget af mainstream- og bestseller-litteratur på bekostning af den øvrige del af litteraturen? Når fx supermarkeder nu måtte sælge alle bøger, betød det så, at der ville blive produceret færre kunstnerisk og kulturelt værdifulde udgivelser?

Udvalget arbejdede et år og nåede frem til en række anbefalinger, som primært handlede om at lave systemer, så det ønskede kunne måles. Statistikker! Desværre faldt afleveringstidspunktet for rapporten - september 2008 - sammen med et skift i kulturminister. Brian Mikkelsen blev afløst af Carina Christensen, og da udvalget jo var førstnævntes, ja, så førte de mange velbegrundede anbefalinger til stort set ingenting.

Undervejs i udvalgets arbejde havde vi ikke overraskende en diskussion af, hvad 'kvalitetslitteratur' egentlig var for en størrelse. Heller ikke overraskende var det svært at blive enige. Vi nåede dog frem til følgende, som vel snarere er en beskrivelse end en regulær definition - som i øvrigt næppe kan laves.

"Kvalitet kan findes i alle kategorier af litterære værker og er uafhængig af et værks kategori og genre. Kvalitetsværker udmærker sig bl.a. ved et højtudviklet sprog, en æstetisk følsomhed og et bevidst og kreativt forhold til den aktuelle genres teknik og virkemidler. Kvalitetslitteratur giver læsere mulighed for at erhverve en større viden om og udvikle en dybere forståelse af deres liv og omverden. ... Den generelle opfattelse af kvalitet ændres over tid. ..."1

Vi nåede således frem til i et vist omfang at folde begrebet 'kvalitet' ud og tilføje facetter, som handler om både sprog, æstetik, teknik og virkemidler - samt noget om, hvad læsning kan betyde for læseren. Stadig brede begreber, som kan forstås på mange måder, og måske er det vigtigste i virkeligheden det, som ikke nævnes: Underholdningsværdi, popularitet og salgbarhed anses ikke for væsentlige egenskaber ved kvalitetslitteraturen.


6.

Vores definition fra dengang blev glemt sammen med resten af rapporten. De officielle kriterier bag Kulturministeriets Børnelitteraturpriser er i al fald meget lidt udfoldede. De lyder sådan her:

"Kulturministeriets Børnelitteraturpriser har til formål årligt at hædre en særlig bemærkelsesværdig indsats for den illustrerede / skønlitterære danske børne- og ungdomsbog af høj teknisk / litterær og kunstnerisk kvalitet."

Smuk formulering, som desværre lider af den manglende præcision, som stadig er tæt knyttet til begrebet 'kvalitet'. For hvordan måler man 'høj litterær og kunstnerisk kvalitet'? Og hvad menes der egentlig med ordene 'særlig bemærkelsesværdig indsats'? Bemærkelsesværdig for hvem?

Spørgsmålene er af den art, som ikke kan besvaret med noget entydigt. De kan kun diskuteres. Vi befinder os i feltet af vurderinger, ikke i noget faktafelt, og vurderinger er afhængige af den person, som vurderer. Hvad er grimt for mig, kan let være smukt for dig - og omvendt. Den bog, som du synes, er vidunderlig, kan jeg finde aldeles uinteressant. Og måske mere relevant i denne sammenhæng: Den historie, som den voksne finder fantastisk, kan børn finde kedelig, uinteressant og ikke noget ved.

Der er så mange faktorer på banen, når enhver af os vurderer, hvad vi synes om og ikke synes om, at det netop har den konsekvens, at fx 'høj kvalitet' ikke er noget, som kan defineres. Det er i virkeligheden et tomt udtryk. For slet ikke at forholde sig til indhold af ordet 'kunstnerisk'.

Selvfølgelig har det betydning, at en jury netop er sammensat af fagfolk, som kommer med forskellig baggrund. At de alle er mennesker, som har læst og set utallige børnebøger, og som har et solidt fundament at bygge på. Men det fjerner ikke det faktum, at vi alle, hver især, bygger vores vurderinger på egne behov, og at ovenstående kriterium er så åbent, at det kan tolkes, som man ønsker det.


7.

Modtagerne af Kulturministeriets Børnelitteraturpriser vælges af voksne, ud fra de voksnes kriterier. Man kunne forestille sig, at jurymedlemmerne brugte deres faglige viden til at hædre værker, som faldt i børnenes smag. Børn vurderer historier og illustrationer med ord som spændende, flot, sjov, en god historie - nok sammen med følelsesord: sørgelig, uhyggelig, kedelig ...

Den slags betegnelser findes ikke i de tekster, som begrunder valget af de seks shortlistede kandidater til priserne. Forfatterjuryen anvender ord som: ærlig, illusionsløs, rå, anderledes, solidaritet, nøgenhed, skøn, aparte, metrisk stramt komponeret, anderledeshed, intertekstuelle påmindelser, flertydig, fantastisk, grotesk, almenmenneskelig.

Der lægges altså i de valgte historier vægt på noget ærligt (råt, illusionsløst, nøgent), noget anderledes (grotesk, aparte, flertydigt) og samtidig fremhæves solidaritet, almenmenneskelighed - og stram komposition.

Tilsvarende bruges i begrundelserne for de valgte illustrationer ord som: formidabel, pantomimisk, enkelt farvevalg, smuk stoflighed, sanselighed, imponerende gennemarbejdet, stilsikker variation i perspektiv, åbenhed, modig, nytænkende, knald på former og farver, særlig ikonografi, appetitligt twist, stilsikker, skøn, skæv, nyt eller tiltet perspektiv, finurlig, naiv streg.

Når disse betegnelser bliver yderligere kogt ind, fremtræder juryens fokus på noget nyt og anderledes (nytænkende, modig, finurlig, særlig ikonografi, med et nyt eller tiltet perspektiv) samt et krav til teknisk dygtighed: illustrationerne skal være gennemarbejdede og stilsikre.

En del af de nævnte egenskaber er så faktuelt beskrivende, at man kan forestille sig, at mange vil vurdere på samme måde. Stram komposition, gennemarbejdning og stilsikkerhed er næsten målbare størrelser.

Det gælder ikke de mere værdiladede vurderinger som fx skøn, fantastisk og formidabel, som udelukkende er udtryk for, at et værk i meget høj grad er faldet i en læsers smag. Og uanset hvor fagligt kvalificeret denne læser er, så er smag for det første forskellig fra person til person og kun til at hierarkisere inden for en defineret værdiramme, som meget ofte er underforstået. For det andet er smag styret af det pt dominerende paradigme.


8.

Kulturministeriets børnelitteraturpriser gives altså til børnebøger, som en gruppe fagligt kvalificerede voksne vurderer som værende af høj litterær og kunstnerisk kvalitet - set i et voksent perspektiv. Og med en 2019-forståelse af, hvad kvalitet er: ærlighed, anderledeshed, skævhed og nytænkning - ud over forfatterens og illustratorens fagtekniske dygtighed.

Men: 'Kvalitet' er en ramme, hvis indhold ændres over tid. Engang betød kvalitet opdragende, socialrealistisk, grænseoverskridende, aktuelt eller sågar socialistisk eller kristent. I morgen kan det være identitetspolitisk korrekt, eller - hvorfor ikke - klimabevidst.


9.

Sprog, ordvalg, kan bruges til så meget. Til at søsætte fake news, fx. Måske ønsker Kulturministeriet, at dets priser er udstyret med en elitær aura af, at høje dommere har valgt det bedste af det bedste - på et helt objektivt grundlag, forstås. Som det er nu.

Men måske var det en idé at være mere åbent til stede i udmeldingerne. "Denne jury har valgt de og de værker som prisberettigede ud fra en forståelse af kvalitet som noget, der er ærligt, skævt, nytænkende og anderledes - og selvfølgelig udført med professionel dygtighed."

Måske. Uanset hvad: Tillykke til både de nominerede og de vindende. Selvfølgelig er deres arbejder af høj kvalitet.


1 Citeret fra 'Rapport fra bogudvalget 2007-2008', side 5. Rapporten kan hentes som PDF fra Boghandlerforeningens hjemmeside ved at følge det anførte link. Rapport hentes nederst på siden via linket: ... udsendte i 2008 en rapport.

*

LETLÆSNING OG REGELBRUD

Mit litteraturliv - VII        3. marts 2018        (Læsetid: 6½ minut)

(Udsnit af letlæs 2: Emil og uhyret)

Så nåede vi den første forårsmåned, selv om det er vanskeligt at mærke på vejrudsigten. Jeg har opholdt mig udenlands det meste af vinteren, og sidder lige nu i Italien, ved kysten ud for Rom. Her er man heller ikke sluppet for frost, sne og is, men temperaturerne bevæger sig opad med ikke-dansk tempo. Minus 6 grader forleden, plus 16 grader i morgen.

Jeg er her for at få skrivero. Mit liv på landet derhjemme er energirigtigt tidskrævende. Hente brænde, fyre op, hente brænde. Cykle 14 km for at få købt ind. Her sørger automatikken for opvarmningen, og det nærmeste supermercato ligger 600 meter væk. Resultatet er mange daglige ubesatte timer, som for den største del tilbringes med fingrene i tastaturet. Som det var meningen.

Sådan har det været hen over vinteren, om end et alt for sygt barnebarn kom til at optage mange af dagenes timer. Men i frirummene ind imellem sygehusvagterne har jeg skrevet, og det har været ligesom at holde fri.

Jeg er fortryllet af sådan, som min optagethed af at fange en historie lukker af for alt andet – næsten. Det gjaldt, da jeg for et par år siden sad med min første roman til voksne, og det har heldigvis også gældt (sikke et grimt ord) de meget kortere letlæste historier, jeg har siddet med i vinter. En anden type udfordring end at skrive en lang roman, men ikke mindre inciterende. For letlæst betyder korte sætninger og ikke brug af for mange ord på 7 bogstaver og derover. De vilkår måler LIX udregningen. Jeg har skrevet til 2. - 3. klasse, og har teksterne igennem opereret på et LIX niveau mellem 8 og 15, som i gennemsnit er blevet til 10 og 12 i de færdige historier.

Hvor har jeg haft brug for et stort ordforråd! Hvad kan man erstatte interesserer sig for med, når interesserer har væmmelige 12 bogstaver? Og det hjælper ikke at bruge optaget af (7 bogstaver) i stedet for i forhold til LIX'en, for rammer man 7 bogstaver er LIX beregningen ligeglad med, om der i virkeligheden er 17. Det er læseren nok ikke. Jeg husker det som, at jeg endte med går meget op i … Et af de valg, jeg ikke er helt tilfreds med. Jeg har nemlig for alvor opdaget, hvordan det ene ord har en snert af anderledes betydning end det andet.

Se nu fx: begyndte – startede – gik i gang med. De tre udtryk farver teksten i let forskellige nuancer. Skreg og råbte er slet ikke det samme. Og da spurgte har 7 bogstaver og derfor skal bruges sparsomt, har det været en interessant udfordring at formulere replikkerne sådan, at det spørgende lå indbygget der, evt. bare i spørgsmålstegnet – og ikke i inkvittet (= sagde hun, siger han etc).

Jeg har virkelig erfaret, hvordan en tekst bliver malet frem med ord.

Det er mange år siden, jeg underviste i begynderlæsning, men jeg husker, at der fandtes forskellige tilgange. Stavemetode, lydmetode, ordbilledmetode. I den 1. klasse, jeg havde dengang, lavede vi 'læsning på talens grund'. En svensk model. Børnene og jeg havde forskellige aktiviteter, og dem skrev vi små historier om. En tur i skoven, slagte en kanin, lave et bål. Det virkede. Jeg har undervist min datter efter samme model og erfaret, at det er sjovt for børn at læse noget, som man selv er med i. Motivationsfremmende (20 bogstaver).

Jeg husker også diverse regler for, hvornår noget var let at læse. Henførende stedordssætninger er nemme at fatte og følge med i. Husk at have subjekt i alle sætninger. Brug varierede ordbilleder, altså både lange (selvfølgelig ikke for lange) og korte ord – noget, jeg ikke er sikker på, man mener i dag. Kursiv er svær at læse, og der skal være en forholdsvis bred margin rundt om tekstblokken, som i øvrigt gerne må have linjer af uens længde. Det giver blokken karakter af et landskab med fixpunkter, man kan holde sig til og orientere sig efter. Og så noget med størrelse på bogstaver og linjemellemrum, plus et par regler mere.

Alt det har været rammerne om min skriven. Og inden for dem har jeg så skullet skabe en historie – eller rettere: tre historier. Jeg valgte at have tre personer, to drenge og en pige, til at optræde i alle tre historier, og hver af dem er så hovedperson i en af historierne. I et vist omfang ses de samme begivenheder med tre forskellige par øjne. Det giver spændende muligheder, synes jeg.

Jeg har også haft noget på hjerte. Jeg har villet formidle et bestemt indhold – et metaindhold, som har styret personer, replikker og handlinger, så slutresultatet blev et bestemt. Den første historie handler – på metaniveau – om at klare mobning på en ikke-voldelig måde. (Jeg har en stædig insisteren på, at der er for lidt fokus på ikke-vold i dagens virkelighed.) Den anden historie har et metabudskab om, at en mobber måske ikke bliver en mobber, fordi han/ hun er født irriterende. Eller bare er dum. Der er med stor sandsynlighed noget andet på spil. Den tredje historie handler om at være en pige, som hellere vil være en dreng: En tilskyndelse til at være rummelig over for forskelligheder.

Fy, vil nogen sige. At have et budskab! Slemt. Utilstedeligt. Så er det i hvert fald ikke litteratur! Vrøvl, siger jeg. Det kommer an på, hvordan det skrives.

Hvordan det skrives er også min målestok for sprogbrug. En desværre meget uklar målestok. Men en tekst bliver ikke dårlig, fordi ordet pludselig (9 bogstaver, ikke noget problem at udelade for en letlæsningsforfatter) optræder. Selv om det er en af de regler, som luftes i det litterære univers. Tilsvarende den med, at inkvitter ikke må være styrende (sagde hun fornøjet, siger han vredt). Og nok flere af samme slags, som jeg ikke lige kender til og sikkert forbryder mig imod.

Men det er ikke en skolestil, man skriver som forfatter. Det er et værk, som selvfølgelig skal fungere på sine egne præmisser. Skal have et ordentligt sprog – hvad det så er. Ude i verden siger folk faktisk pludselig. Og det kan være svært at lade en person sige 'Nå' på en måde, så læseren fanger det ligeglade eller hånlige. Regler er til for at brydes, i al fald når man skriver. Måske er forfatterens fremmeste kvalitet en fornemmelse for lige netop, hvornår det skrevne fungerer. Og ikke stoppe, før det gør. Uanset hvad, man måtte have på hjerte.


(Denne tekst har LIX 32. Sandsynligvis som følge af mange ord over 7 bogstaver. Men alligevel i kategorien letlæst. Tak til Niels Gamborg for hans effektive lixberegner: http://www.nielsgamborg.dk/indhold/lixberegner.htm)